Laboratorieudstyr.dk

  
|

MENU


LEKSIKON





Bunsenbrænder

En bunsenbrænder er et stykke laboratorieudstyr der benyttes til opvarmning, sterilisering og forbrænding. Den er opkaldt efter den tyske kemiker Robert Wilhelm Bunsen, skønt den oprindeligt blev tegnet af Michael Faraday.

Bunsenbrænderen brænder en vedvarende strøm af gas, f.eks. naturgas (metan) eller propan, butan eller en blanding af disse. Brænderen har en fod med forbindelse til en gasslange, og et vertikal rør som står i midten af foden. Gasslangen forbindes til en gashane. De fleste laboratorier har en række haner med forskellige gasser fra en fælles kilde. Gassen flyder fra slangen ind gennem et lille hul i foden og ledes opad gennem røret. Der sidder riller i røret som tillader luft at trænge ind, og gassen brænder i toppen af røret efter antænding med en flamme eller en gnist.

Bunsenbrændere er i høj grad blevet erstattet af kogeplader, varmekapper og lignende elektriske varmeelementer som varmekilder i laboratorier. Kogeplader har en række fordele frem for bunsenbrændere. For det første er elektriske varmeelementer mere sikre at arbejde med. For det andet giver en kogeplade fx sammen med fx et sandbad en mere jævnt fordelt varme end bunsenbrænderen, hvis varme er koncentreret i spidsen af flammen. Jævn varme er vigtig for varigheden af kemiske reaktioner og for eventuelle sidereaktioner. For det tredje kan en kogeplade benyttes over et større temperaturinterval både til at bringe væsker i kog og til blot at holde dem varme. Desuden dannes der ved forbrændingen i bunsenbrænderen sideprodukter, som kan påvirke den kemiske reaktion. Så i forhold til en bunsenbrænder, der brænder med fx en gul flamme (som bl.a. producerer kulmonoxid), giver en kogeplade en ren varme uden sodpartikler, mens den renere forbrænding i en blå flamme blot producerer kuldioxid og vand.
















Du er her: Bunsenbrænder - - Alt om laboratorie udstyr

laboratorie laboratorieudstyr stinkskab